Dige Designs Jewellery søger salgsagenter

Vi søger en freelance agent/sælger med et godt netværk i modebranchen, som kan varetage B2B-salget for vores smykkebrand.

Som salgsagent bliver du ansvarlig for opsøgende salg til nye kunder i Danmark. Din opgave er at opbygge og vedligeholde langvarige salgsrelationer til kunder. Du arbejder ud fra egen hjemme/firma adresse og tilrettelægger selv din arbejdsdag. Dige Designs står for oplagring, distribution og marketing, så din rolle vil udelukkende være fokuseret på salg.

Du tilbydes et selvstændigt, fleksibelt og provisionslønnet job samt et tæt samarbejde med et dansk smykkefirma, der lægger vægt på kvalitetshåndværk og høj service. Du får et stærkt sortiment, faglig sparring og en attraktiv provision.

Om os

Dige Designs blev stiftet i 2006 og har hovedkontor i København. Vores unikke og feminine smykkekollektion er inspireret af naturen og lavet primært i sterling sølv og 22K forgyldt sølv. Smykkerne er dekoreret med Swarovski krystaller, halvædelsten og ferskvandsperler. Hvert smykke er håndlavet i Danmark for at sikre den højeste kvalitet og fokus på alle detaljer. Vi udmærker os på hurtig levering til butikkerne, høj service samt konkurrencedygtige priser.

Om dig

Det er et krav, at du har erfaring med salg til modebranchen og kan arbejde på en provisionsbaseret løn. Måske er du allerede agent/sælger for andre mærker og ser synergieffekter i at tilbyde Dige Designs smykker.

Er det noget for dig, så send lidt information om dig selv på e-mail: info@digedesigns.dk eller ring til en uforpligtende snak på telefon 20 97 41 43.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Sale

Unavailable

Sold Out